Storbank gennemfører fyringer: Nedlægger 1.200 stillinger
Det forventes implementeret i tre bølger.

Det forventes implementeret i tre bølger.

Den franske bank- og finanskoncern BNP Paribas skal til at sige farvel til en masse medarbejdere.
Hele 1.200 stillinger forventes at blive nedlagt i bankens kapitalforvaltningsafdeling i forbindelse med færdiggørelsen af fusionen med Axa Investment Managers.
Det skriver Bloomberg og Reuters.
Nedlæggelserne skal være sket inden udgangen af 2027, lyder det.
Det forventes implementeret i tre bølger – hvoraf den første skal starte i midten af 2026.
De 1.200 stillinger i kapitalforvaltningsafdelingen svarer til omkring 20 procent af afdelingens arbejdsstyrke.
Banken annoncerede torsdag en frivillig afskedigelsesplan under et møde i samarbejdsudvalget, skriver Reuters.
Fusionen mellem BNP Paribas AM og AXA IM blev en realitet for to år siden.