Colombianske tropper er strømmet til grænsen mod nabolandet Venezuela, siden USA lørdag udførte deres angreb i landet.

Det oplyser Colombias forsvarsministerium til CNN.

Ministeriet oplyser, at der nu er over 30.000 soldater positioneret langs den over 2200 kilometer lange grænse til Venezuela.

Colombias udenrigsminister, Pedro Arnulfo Sánchez, siger, at tropperne prioriterer områder, der er mål for to narkokarteller: Den Nationale Befrielseshær (ELN) og Tren de Aragua.

Da USAs præsident, Donald Trump, holdt pressemøde om angrebet på Venezuela, hvor USA tog landets præsident, Nicolás Maduro, til fange, sendte han også en trussel i retning af Colombias præsident, Gustavo Petro.

Her advarede Donald Trump, at Petro skulle 'watch his ass' (passe på red.).

(Arkiv) Colombias præsident, Gustavo Petro, har tidliger være i Donald Trumps søgelys.
(Arkiv) Colombias præsident, Gustavo Petro, har tidliger være i Donald Trumps søgelys. Foto: Raul Arboleda/AFP/Ritzau Scanpix

Det skete i forbindelse med, at Donald Trump for nylig truede Colombias præsident.

Derfor blev han spurgt, om han står ved sin udtalelse, hvortil Donald Trump svarede:

»Ja, jeg står ved min første udtalelse,« sagde han og fortsatte:

»Han producerer kokain. De sender det til USA. Så han skal passe på,« sagde han.

Du kan følge den seneste udvikling i Colombia og Venezuela i B.T.s liveblog HER.