OPDATERING: De to sidste savnede tyskere er nu blevet fundet døde. Ifølge Bild drejer det sig om en far og en datter. Det skriver mediet søndag formiddag. 

Fem tyske bjergbestigere er omkommet efter en lavineulykke i Sydtyrol-provinsen i det nordlige Italien.

Den gruppe, som bjergbestigerne var en del af, var på vej op ad et bjerg i Ortler-alperne, da de blev fanget af lavinen.

Det oplyser den italienske bjergredningstjeneste lørdag.

I første omgang var meldingen, at tre bjergbestigere, to mænd og en kvinde mellem 30 til 50 år, var døde i ulykken, mens to blev meldt savnet.

Efterfølgende blev også de to savnede dog meldt dræbt.