Fem personer er mandag formiddag blevet anholdt i Schleswig-Holstein, fordi de angiveligt har skaffet varer til den russiske industri og eksporteret dem til Rusland på trods af en embargo.
Det skriver Bild.
De skal ved hjælp af et firma i Lübeck have arrangeret omkring 16.000 leverancer til Rusland.
Det bekræfter den nationale anklagemyndighed i Karlsruhe.
Også forsvarsvirksomheder var blandt aftagerne.
Værdien af handlerne skal være på mindst 30 millioner euro.
En tysk-russer, der er direktør for firmaet i Lübeck samt tre tyske statsborgere og en mand med tysk og ukrainsk statsborgerskab blev anholdt.
Der bliver desuden foretaget razziaer i flere tyske regioner, som ifølge oplysningerne er rettet mod fem yderligere mistænkte.
Del:
