Stor mystik: 22-årig omkom pludselig under flyvetur
Myndighederne er stadig i gang med at undersøge sagen.

Myndighederne er stadig i gang med at undersøge sagen.

Fredag opstod der dramatiske scener ombord på et fly fra Dallas til Los Angeles.
Det står fast, at en 22-årig mand omkom under flyveturen – men det helt centrale spørgsmål er stadig ubesvaret:
Hvorfor?
Under turen med Southwest Airlines-flyet opstod der en medicinsk nødsituation, og trods ihærdige forsøg på genoplivning lykkedes det ikke at redde 22-årige Rain McMillan Walmseys liv, skriver Fox News.
Han blev erklæret død på stedet af paramedicinerne efter landingen i Los Angeles.
Den tragiske historie ender dog ikke her.
For myndighederne er stadig i gang med at undersøge, hvorfor en så ung person pludselig kunne afgå ved døden under flyveturen.
Southwest Airlines har over for Fox News bekræftet, at en 'medicinsk hændelse, der involverede en kunde' fandt sted ombord på flyet fra Dallas til Los Angeles fredag.