Mette Frederiksen og andre vestlige ledere er ikke i tvivl. Det er vores efterretningstjenester heller ikke.
Rusland står bag en lang række sager om sabotage, brandstiftelser, mystiske skibe, drone-hændelser, GPS-jamming og sågar planlægning af snigmord.
B.T. har derfor via åbne kilder fundet frem til 25 tilfælde, hvor Rusland som minimum er under mistanke for at stå bag hybridangreb mod lande i Europa.
Flere af dem har også ramt Danmark.
Og spørger man en ekspert, så er der god sandsynlighed for, at Rusland har en finger i spillet i flere tilfælde.
Og det er åbenlyst, hvad deres mål er:
»Det er helt tydeligt, at de vil skabe kaos, usikkerhed og destabilisere vores samfund og myndigheder,« siger Ruslandekspert fra DIIS Flemming Splidsboel til B.T.
De fleste kan huske sagen om Nord Stream-kablerne i Østersøen, hvor Rusland stadig er en af de mistænkte.
Så er der den nuværende sag om det kinesiske skib Yi Peng 3, et forulykket DHL-fly i Litauen og sagerne fra foråret om GPS-jamming i Østersøen, som også ramte Danmark.
Mange har dog nok glemt de cyberangreb, som tidligere på året ramte både Thisteds og Københavns Lufthavn.
Og går vi to år tilbage, så blev 7/Eleven i Danmark lagt ned af det, der blev mistænkt for at være et angreb med russere indblandet.
Blandt andre sager alene fra i år kan nævnes, at flere droner fik lukket luftrummet over Stockholms lufthavn Arlanda, et Ikea-varehus i Vilnius, der i maj brød i brand under mystiske omstændigheder samt mistanke om indbrud og deraf nedlukning af vandværker i både Finland og Tyskland.
Blandt de mere opsigtsvækkende sager tæller DHL-centraler i Birmingham, England, og Leipzig, Tyskland, hvor pakker brød i brand, inden de skulle sendes med fly.
Og så er der det forsøg på at snigmyrde direktøren fra den store tyske våbenproducent Rheinmetall, Armin Papperger, som blev forhindret i sommer.
»Nogle sager som med Rheinmetall, der producerer våben til Ukraine, er meget lige til og et åbenlyst mål for Rusland,« siger Flemming Splidsboel.
»Men andre af sagerne, så er det mindre logisk,« siger han.
Og her, forklarer Flemming Splidsboel, skal man forstå den måde, Rusland opererer på.
Der er nemlig ikke som sådan en stor, overordnet plan.
»Man skal forestille sig, at der sidder en lang række folk til et møde, og så bliver de bedt om at komme med ideer til, hvordan man kan forstyrre de vestlige lande,« forklarer Flemming Splidsboel og uddyber:
»Så er der en, der siger, 'hvad med vandværk?', en anden siger, 'hvad med DHL-fly?', en tredje siger, 'hvad med en Ikea?' Og så får de alle sammen bare et 'go'. Så der er ikke en overordnet plan andet end af skabe kaos, usikkerhed og destabilisere vestlige lande,« siger han.
Europæiske statsledere – herunder danske Mette Frederiksen – har været ude at sige, at vi skal forvente, at se mere til den russiske hybridkrig mod Europa.
Det er Flemming Splidsboel enig i.
»Rusland er desperate og pressede. Der er mange ting, de gerne vil lave om i Vesten lige nu. Og det her er deres måde at forsøge at gøre det.«
»Jeg er overbevist om, at der vil komme mere,« siger Flemming Splidsboel.