Et fly fra det polske luftfartsselskab LOT gled onsdag af landingsbanen i Litauens hovedstad, Vilnius.

Flyet var netop ankommet fra Warszawa i Polen.

Hændelsen fandt sted klokken 13.34 lokal tid, og efterfølgende blev lufthavnens landingsbane helt lukket frem til klokken 17.

Det skriver flere medier heriblandt The Independent.

Der var 63 passagerer om bord, og der er ingen meldinger om tilskadekomst.

»Alle passagerer er blevet sikkert afmønstret, transporteret til terminalen, har hentet deres bagage og har allerede forladt lufthavnen,« bekræfter Tadas Vasiliauskas, der er presseansvarlig i lufthavnen, til mediet.

Billeder fra lufthavnen viser, at den er dækket af store mængder sne.

Tirsdag opfordrede den litauiske vejrtjeneste LHMT til, at rejsende udsætte deres planer, da dårligt vejr ville ramme landet.