Jens Stoltenberg gør nu status over sine ti år som Natos generalsekretær.
Især to ting ærgrer ham.
I forbindelse med udgivelsen af hans erindringsbog 'På min vakt' har Nettavisen talt med 66-årige Jens Stoltenberg om hans tid som Nato-chef fra 2014 til 2024.
Og Stoltenberg lægger sig fladt ned og erkender to alvorlige fejl, som han tager sin del af ansvaret for.
Den første fejl var, at Nato ifølge Stoltenberg for sent trak sig ud af Afghanistan, fordi forsvarsalliancen under hans ledelse blev ved med at fastholde målsætningen om at gøre landet demokratisk – en målsætning, der set i bagklogskabens lys var for ambitiøs, hævder han.
Den anden fejl slås Europa stadig med konsekvenserne af.
Kort efter at Rusland havde annekteret Krim-halvøen, blev Jens Stoltenberg Natos generalsekretær, og nordmanden pressede på for at få forsvarsalliancen til at hjælpe Ukraine med at opruste for at kunne modstå den aggressive nabo mod øst.
Det lykkedes – men kun delvist.
Da Rusland invaderede Ukraine i fuld skala i februar 2022, formåede Ukraine at holde russerne stangen og forhindre, at hovedstaden Kyiv faldt.
Men Nato burde have hjulpet Ukraine meget mere og tidligere, efterrationaliserer Jens Stoltenberg, som i dag er Norges finansminister.
»Havde vi givet mere militær støtte tidligere, ville det i det mindste have gjort ukrainerne i stand til at beholde mere land, og Rusland ville have okkuperet væsentlig mindre (ukrainsk, red.) territorium, end de gør. I bedste fald kunne vi have afværget krigen, fordi Ukraine ville have været meget stærkere til at afskrække et russisk angreb,« siger han til Nettavisen.
Jens Stoltenbergs nye bog har allerede været i vælten, fordi han afslører detaljer om dramatiske møder med USAs præsident, Donald Trump.
Det kan du læse meget mere om HER.