Skuespillerne Gwyneth Paltrow og Timothée Chalamet skulle smide tøjet adskillige gange under indspilningerne til filmen 'Marty Supreme'. 

Filmen indeholder nemlig – ifølge 52-årige Gwyneth Paltrow – utroligt mange sexscener. 

En disciplin, som ikke er skuespilleren ubekendt, men hun har aldrig før prøvet det med en intimkoordinator. 

»Vi har meget sex i den her film, og jeg mener rigtig meget,« siger Gwyneth Paltrow i et interview med Vanity Fair. 

Timothée Chalamet var med på ideen.
Timothée Chalamet var med på ideen. Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

I de sidste par år er det blevet kutyme, at filmproduktioner hyrer en intimitetskoordinator, der har til opgave at sørge for, at skuespillerne føler sig godt tilpas under scener med nøgenhed eller megen kropsberøring. 

Men det har Gwyneth Paltrow aldrig prøvet før – og hun var faktisk heller ikke så vild med det, fortæller hun i interviewet. 

»Vi sagde 'vi tror, vi klarer os. Du kan bare tage et skridt tilbage'. Jeg ved ikke, hvordan det er for unge mennesker, som lige er startet i branchen, men hvis nogen skulle sige 'o.k., nu skal han lægge en hånd der …', ville jeg som skuespiller føle mig meget hæmmet af det,« forklarer hun. 

Ifølge skuespilleren var den 28-årige medspiller Timothée Chalamet med på, at intimkoordinatoren skulle spille en mindre rolle. 

'Marty Supreme' er forventet at få premiere i slutningen af året. Gwyneth Paltrow og Timothée Chalamet har hovedrollerne i filmen.