Stjerne trodser advokater: Melder ud efter skandale
Selma Blair går nu imod et råd fra sine advokater.

Selma Blair går nu imod et råd fra sine advokater.

Den amerikanske skuespiller Selma Blair siger nu undskyld for sin opførsel på et fly tilbage i oktober.
Det gør hun i en video på Instagram.
Blair fortæller, at hendes advokater har bedt hende om at tie stille, men at hun nu alligevel har bestemt sig for at forsikre om, at hun aldrig har haft til hensigt at såre nogen.
»Til de mennesker, jeg har skuffet, såret, skræmt og bekymret: Jeg er så ked af det,« siger hun.
Selma Blair er anklaget for at have opført sig voldeligt over for personalet under en flyvning mellem Los Angeles og New York den 11. oktober. Ifølge amerikanske medier skal hun have forsøgt at åbne flyets dør i luften og bidt en stewardesse.
Hun er også anklaget for efterfølgende at have sparket en politibetjent og en sygeplejerske på hospitalet.
Blair har medvirket i blandt andet Hellboy-filmene, 'Venner' og 'Blondinens hævn'.
Hun blev efter optrinet løsladt mod en kaution på 20.000 dollar – cirka 133.000 kroner.
Det næste retsmøde i sagen er berammet til den 19. januar.