Billedet er gået verden rundt.
For endnu en kendis er atter fanget i den afdøde sexforbryder Jeffrey Epsteins filer.
Den nu afdøde ALS-ramte professor Stephen Hawking er nemlig dukket op på et billede, der er blevet offentliggjort fra filerne, som Daily Mail har udgivet tirsdag.
Her ligger han på en solseng mellem to kvinder i bikini, der har en drink i hånden. Indtil nu, har der været uklart, hvem kvinderne er.
Men nu reagerer familien, der til Daily Mail oplyser, at det er Hawkings tidligere plejere, der er på billedet.
Videre lyder det, at de to kvinder længe var Hawking's plejere, og at de kommer fra Storbritannien.
Billedet skulle angiveligt være taget på Ritz Carlton-hotellet på øen Sankt Thomas i Caribien i 2006, og det blev taget i forlængelse af en tale professoren havde holdt ved en videnskabelig konference, oplyser familien.
Stephen Hawking nævnes mindst 250 gange i Epstein-filerne, som Justitsministeriet har frigivet. Der er intet, der tyder på, at Hawkings optræden i dokumenterne indebærer nogen form for ulovligheder.

