De sidder midt i junglen. Rækker hænderne frem for sig, mens de med lukkede øjne beder en bøn. Pludselig bryder én af dem sammen i gråd.

»Hun er blevet lokket af en ånd,« siger han.

Alle midler bliver taget i brug for at finde den forsvundne irsk-franske teenager, Nora Quoirin, som for mere end en uge siden forsvandt i den malaysiske jungle.

Den 15-årige udviklingshæmmede pige ankom forrige weekend til hotellet The Dusun i naturreservatet Berumbun Forest Reserve syd for Kuala Lumpur sammen med sine forældre og søskende.

Shamaner hjælper med i eftersøgningen af Nora. En af dem mener, at det er en ånd, der har lokket pigen ud i junglen.
Shamaner hjælper med i eftersøgningen af Nora. En af dem mener, at det er en ånd, der har lokket pigen ud i junglen. Foto: MOHD RASFAN
Vis mere

De tjekkede ind på resortet sent lørdag og gik i seng, men da familien vågnede søndag morgen, var Nora væk.

Eneste spor efter hende var et åbent vindue i hytten, hvor hun havde overnattet med sine søskende.

Som timerne og dagene går bliver eftersøgningen mere og mere desperat.

Over 300 personer deltager ifølge den regionale politichef i aktionen, og betjente fra både Irland, Frankrig og Storbritannien hjælper de lokale myndigheder.

15-årige Nora, som er forsvundet i Maylaysia.
15-årige Nora, som er forsvundet i Maylaysia. Foto: HO
Vis mere

De bruger hunde, helikopter såvel som droner i eftersøgningen.

Der er både hunde, der er trænede i at finde levende, forsvundne personer, men også lighunde, som specifikt søger efter lig.

En kilde tæt på eftersøgningen siger til Daily Mail, at det er et godt tegn, at lighundene endnu ikke har fundet det mindste tegn på fært.

»I heden herude ville et lig hurtigt blive fundet,« siger han til avisen.

Politiet bruger både sporhunde og såkaldte lighunde i eftersøgningen.
Politiet bruger både sporhunde og såkaldte lighunde i eftersøgningen. Foto: MOHD RASFAN
Vis mere

Eftersøgningsholdet bruger også optagelser af Noras mor stemme, som de sender ud i junglen i håb om, at pigen hører den og søger mod den.

Men politiet får også hjælp fra en mere utraditionel kant. Flere lokale shamaner har nemlig tilbudt deres ekspertise og er set deltage i eftersøgningen.

En af dem - Shaman Khalid Mohamad - har ifølge The Sun fortalt politiet, at han tror Nora er blevet lokket ud i junglen af en ånd.

»I nat vil jeg bede ånden om at bringe hende tilbage i god behold, men de vil bede om noget til gengæld,« siger Shaman Mohamad ifølge avisen.

Flere lokale shamaner deltager i eftersøgningen af Nora. Her er det 'Bomoh', som beder for pigen.
Flere lokale shamaner deltager i eftersøgningen af Nora. Her er det 'Bomoh', som beder for pigen. Foto: FAZRY ISMAIL
Vis mere

»Det er en sag mellem mig og dem. Det vigtigste lige nu er, at barnet vil bliver frigivet.«

»Hun er her nu, så vi vil blive her i nat for at se, om vi kan finde hende. På det tidspunkt vil vi vide, hvorfor hun forsvandt,« fortsætter shamanen.

Nora beskrives som ekstrem sårbar. Hun har indlæringsvanskeligheder og er på ingen måde i stand til at tage vare på sig selv.

Politiets teori er, at Nora selv er kravlet ud af vinduet og har forvildet sig ud i junglen, men hendes familie er overbevist om, at hun er blevet kidnappet.

Noras forældre, Sebastien og Meabh Quoirin, talte mandag til pressen og bad om hjælp til at få deres datter hjem i god behold.
Noras forældre, Sebastien og Meabh Quoirin, talte mandag til pressen og bad om hjælp til at få deres datter hjem i god behold. Foto: HANDOUT
Vis mere

I håb om et gennembrud i sagen har de ifølge BBC fremsat en dusør på 10.000 pund (over 80.000 danske kroner, red.).

»Nora er vores førstefødte. Hun har været sårbar lige siden den dag, hun blev født. Hun er så dyrebar for os, og vores hjerter er knuste,« siger familien ifølge nyhedsstationen.

Selv om efterforskerne understreger, at intet tyder på, at Nora har været udsat for en forbrydelse, fastholder hendes forældre, at hun aldrig ville gå alene ud i regnskoven.

De understreger, at Nora ikke er selvstændig. Hun har svært ved at gå og har aldrig stukket af på den måde før.

Over 200 betjente deltager lige nu i eftersøgningen.
Over 200 betjente deltager lige nu i eftersøgningen. Foto: MOHD RASFAN
Vis mere

Familien har tidligere besøge andre lande i både Asien og Europa uden problemer. Noras mor er fra Irland, hendes far er fransk, men familien har boet de sidste 20 år i London.