To små børn fra Tyskland er døde, formentligt af madforgiftning, mens de var på ferie i Tyrkiet.
Det oplyser det tyrkiske sundhedsministerium torsdag, ifølge Bild.
Søskendeparret, der er henholdsvis tre og seks år, døde på hospitalet i Istanbul, hvor de var på ferie.
Ifølge tyrkiske medier havde den treårige pige og den seksårige dreng tirsdag, sammen med deres forældre, spist muslinger og fyldte kartofler i et gadekøkken i det populære turistdistrikt Örtaköy.
Få timer senere klagede alle fire over kvalme og stærke smerter og blev kørt på hospitalet.
Efter behandling blev familien udskrevet og i første omgang, vendte de tilbage til deres hotel, rapporterer The Turkish Post.
Næste morgen opdagede moderen, at datteren lå ubevægelig i sengen. Begge børn blev hastet til sygehuset, men kunne ikke reddes.
Faderen og moderen er stadig indlagt på intensivafdelingen.
Myndighederne har undersøgt resterne af måltidet. De har mistanke om madforgiftning. Et endeligt resultat afventes stadig.
