Hvordan kunne det ske, at over 50.000 migranter på ét døgn krydsede grænsen fra Marokko til den spanske eksklave Ceuta?

Torsdag oplevede Ceuta en historisk stor migranttilstrømning, og billeder og videoer af migranter, der svømmer mod eksklaven, klatrer over grænsehegnet og krydser grænsen til fods, har siden spredt sig verden over.

Situationen har udløst stærke reaktioner blandt europæiske ledere, hvor flere har åbnet for at genoverveje Schengen-samarbejdet med Spanien. Og fredag aften kom det frem, at Italien suspenderer samarbejdet med landet. 

Samtidig har tilstrømningen sat yderligere gang i kritikken af den spanske premierminister Pedro Sánchez' migrationspolitik.

Men ifølge Morten Rievers Heiberg, professor i spansk historie og samfundsforhold ved Københavns Universitet, skal forklaringen ikke nødvendigvis findes dér.

»Det, vi historisk har set, når der har været brud på grænsen, er, at det ofte har været relateret til marokkansk utilfredshed og et ønske om at sende et signal til Spanien og EU. Sådan har det fungeret i årtier,« siger han til B.T.

Den spanske premierminister har kaldt migranttilstrømningen for »en krænkelse« af Spaniens territoriale integritet.  Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix

Han peger på, at der ligger en kompliceret politisk historie mellem Marokko, Spanien og Algeriet bag. Når Spanien eksempelvis rækker hånden ud til Algeriet, kan det ifølge professoren få konsekvenser for Spaniens forhold til Marokko.

»På den måde ligner det en klassisk situation. Det, der ikke ligner en klassisk situation, er omfanget. Der er kommet så mange mennesker over grænsen, at situationen er ved at løbe ud af kontrol,« siger han.

Til sammenligning kom omkring 8.000 migranter ind i Ceuta under den seneste store migranttilstrømning i 2021.

»Derfor gør denne størrelsesorden situationen svær at forstå og tolke, fordi den er så ekstrem,« siger Morten Rievers Heiberg. 

Massetilstrømningen har samtidig rejst spørgsmålet om, hvad de mange migranter i Ceuta kan komme til at betyde for resten af Europa.

Selvom Ceuta er en del af Spanien og Schengen-området, gælder der særlige regler for eksklaven. Migranter skal igennem grænse- og paskontrol, hvis de vil videre til det spanske fastland eller andre Schengen-lande.

Her opstår et stort praktisk problem, forklarer Morten Rievers Heiberg.

»De har jo ikke nogen papirer. De kommer måske med en mobiltelefon i en vandtæt pose og stort set ingen ejendele. Så der er også et kæmpe identifikationsproblem,« siger han.

Samtidig samarbejder Spanien og Marokko om at sende så mange migranter som muligt tilbage til Marokko. Hvis det lykkes, vurderer professoren, at konsekvenserne for resten af Europa kan blive begrænsede.

Anderledes ser det ud, hvis presset på grænsen fortsætter.

»Hvis det pres, vi ser nu, bliver vedvarende, så bliver det svært at dæmme op for,« siger han og fortsætter: 

»For hvordan gør man rent praktisk, hvis titusindvis står og presser mod hegnene? Det kan de jo ikke holde til. Og ingen grænsebetjent kan holde masserne ude på den måde.«

Dermed kan situationen også udvikle sig til et større politisk problem for Pedro Sánchez.

»Det er en svær situation, og det er også en uheldig situation for landets premierminister, som i forvejen har en meget omdiskuteret udlændingepolitik. Uanset om den politik har en sammenhæng med det, vi ser nu, eller ej, vil det blive brugt imod ham,« siger Morten Rievers Heiberg.