Spædbarn fundet død på festival-toilet: Politiet leder efter ung kvinde
Det vides endnu ikke, hvad dødsårsagen er.

Det vides endnu ikke, hvad dødsårsagen er.

En rengøringsmedarbejder fik sig noget af et chok under en musikfestival i USA.
På et toilet på festivalens campingområde fandt medarbejderen liget af et spædbarn.
Ifølge nyhedsbureauet AP blev det døde barn fundet inde i et transportabelt toilet på festivalen Electric Forest i Michigan sidste weekend.
Michigan State Police oplyser, at barnet var under en måned gammelt.
Det fremgår ikke, hvad dødsårsagen er, og hvorvidt det var en dreng eller en pige.
Det vides heller ikke, om barnets forældre er blevet identificeret.
Det lokale politi vil dele flere oplysninger senere, når der er blevet foretaget obduktion.
Mediet Fox17online skriver, at detektiverne leder efter en ung kvinde, der har været synligt gravid under festivalen.
Det er dog en vanskelig opgave, da festivalen tiltrækker titusindvis af deltagere.