SpaceX-aktien fortsætter op med raketfart efter børsdebut
Elon Musk står bag rumfartsselskabet SpaceX, der igen mandag stiger på aktiemarkedet efter debuten fredag.

Elon Musk står bag rumfartsselskabet SpaceX, der igen mandag stiger på aktiemarkedet efter debuten fredag.

Første handelsdag på børsen i New York endte fredag som en succes for SpaceX, og kursen fortsætter tilsyneladende for Elon Musks rumfartsselskab.
Kort efter børsåbning mandag formiddag amerikansk tid stiger SpaceX-aktien med 8,2 procent til kurs 174,25 dollar.
Det skriver MarketWire.
Den oprindelige udbudspris lød på 135 dollar, men en heftig debut på den amerikanske børs har sendt aktien i vejret.
Fredag, som var selskabets første handelsdag på det amerikanske aktiemarked, lukkede SpaceX med en stigning på knap 20 procent.
Det er rigmanden Elon Musk, som har stiftet og er topchef i det amerikanske rumfartsselskab.
Børsnoteringen af SpaceX er den største i historien.
Den største børsdebut indtil nu stod olieselskabet Saudi Aramco for i 2019. Børsnoteringen indbragte dengang selskabet 29,4 milliarder dollar.
Med børsnoteringen placerer SpaceX sig også blandt de ti største virksomheder på det amerikanske aktiemarked.
/ritzau/