En voldsom sag har i knap tre år ventet på en afgørelse. 

Her blev en kvinde i Järvenpää i Finland voldtaget af sit barns babysitter, mens hun sov. 

Ifølge mediet Iltalehti har det udmøntet sig i en dom på et år og ti måneders fængsel til den mandlige babysitter.

Han skal derudover betale kvinden 5.000 euro, svarende til lidt over 37.000 kroner, i erstatning. 

Episoden fandt sted i november 2023, da kvinden kom beruset hjem og faldt i søvn i sin seng. Manden blev i lejligheden som babysitter. 

Senere vågnede kvinden ved at hendes barn spurgte, hvad manden lavede, hvorefter hun indså, at han var i færd med at voldtage hende. 

Kvinden bad barnet gå ind i et andet rum og skubbede manden væk. 

I Østre Nylands byret i Finland blev det afgjort, at kvinden ikke havde udtrykt et ønske om at deltage i samleje, og heller ikke var i stand til det grundet sin berusede tilstand.