Solstol-hysteri i ferieparadis: Droner sættes ind
I fremtiden kan feriegæster forvente store bøder, hvis de forsøger at reservere en solstol.

I fremtiden kan feriegæster forvente store bøder, hvis de forsøger at reservere en solstol.

Sommerferien er lige om hjørnet, og snart vil turister flokkes til de europæiske strande for at slappe af og nyde solen.
Men én ting står i vejen, skriver Mallorca Daily Bulletin.
Solstolene.
Og på den spanske ø Mallorca går myndigheder og hotelledere nu sammen om at dæmme op for problemerne.
I et forsøg på at løse problematikken har de på Mallorca nu indsat »politidroner«, der skal overvåge solstolene.
Og det får konsekvenser for de feriegæster, der forsøger at reservere en solstol ved eksempelvis at lægge et håndklæde ud.
Solstolene, der står tomme i mere end 40 minutter, fjernes.
Og reserverer man en stol, risikerer man en bøde på mellem 50 og 300 euro – op til 2250 kroner – i flere områder på Mallorca, lyder det ifølge Mallorca Daily Bulletin.