Pas på pigrokkerne, mand. Det er farligt at svømme for tæt på dem!

En video af pigrokker, der svømmede ud for en strand i Florida, USA, har fået stor opmærksomhed. Især da en meget solbrændt mand blev opdaget på videoen.

Videoen var med en mindre flok pigrokker, der svømmede tæt på de badende. Det skriver news.com.au.

Videoen gik viralt, efter at en solskoldet mand blev set på videoen.

De tre store pigrokker, der kom glidende gennem badevandet i Florida, blev delt af tv-selskabet ABC News US i den forgangne weekend.

Og videoen har fået mere og mere opmærksomhed lige siden.

Folk var hurtige til at kommentere, at en af svømmerne var skoldet helt rød af solen. En del kaldte ham 'Hellboy', mens andre skrev, at han lignede en 'brændende varm pølse'.

Posten er blevet retweetet mere end 15.000 gange og er blevet liket mere end 45.000 gange.

Mærkeligt nok får selve pigrokkerne, som videoen egentlig handler om, ikke mange kommentarer, men den solskoldede mand gør:

'Han er blevet brændt som en krisp,' var der en mand, som skrev under videoen.

'Det er en syvendegrads forbrænding,' kommenterede en anden forfærdet.

'Jeg sagde til mig selv, at han har brug for solcreme ASAP (så hurtigt som muligt, red.),' skriver en.

En rokke gemmer sig på sandbunden.
En rokke gemmer sig på sandbunden. Foto: Yasuyoshi CHIBA
Vis mere

'Jeg blev engang solskoldet på samme måde på min ryg, og det gjorde ondt i to måneder,' skrev en mand.

Manden bag denne kommentar var selv stødt på en pigrokke en stormfuld dag ved Florida Keys (øgruppe syd for Florida).

'Jeg opdagede den først i det grumsede vand, da den var halvanden meter foran mig. Dens 'vingefang' var over en meter. Heldigvis drejede den hurtigt til side, så jeg kunne se dens hvide underkrop. Den blev garanteret lige så forskrækket, som jeg blev.'