En sen augustaften tog peruanske Jeraldine Sánchez sin søster Mitsu under armen og traskede mod diskoteket Thomas Restobar.
Et par timer efter befandt begge søstre sig ude foran natklubben omringet af politi – den ene levende, den anden død.
Mitsu Sánchez var én ud af 13 unge peruanere, der døde den nat efter at være blevet mast i en forfærdelig tragedie.
For at forstå den forfærdelige hændelse skal vi skrue tiden tilbage til lørdag den 22. august.
På det her tidspunkt befinder Peru sig i en situation, der bedst kan betegnes som undtagelsestilstand.
Selv om landet tilbage i marts var ét af de hurtigste lande til at lukke fuldstændig i, har man bestemt ikke knækket coronakoden.
Tværtimod faktisk.
Det sydamerikanske land har på det her tidspunkt – i midten af august – haft mere end 500.000 smittetilfælde, og hver dag kommer der mellem 6.000 og 8.000 nye positive test ind i statistikken.
Med andre ord: Virussen spreder sig alt, alt for hurtigt.
Samtidig er hospitalsvæsenet så overbebyrdet, at Peru rent faktisk er det land i hele verden, der har flest døde pr. indbygger, når man ser bort fra nationer med under 1.000 smittede.
Derfor vælger den peruanske regering at tage konsekvensen og lukker bogstavelig talt landet ned med et totalt udgangsforbud.
I Peru – ligesom i mange andre sydamerikanske lande – er tilliden og lysten til at makke ret over for autoriteterne meget mindre, end hvis man sammenligner med eksempelvis Danmark.
Og 22. august vælger omkring 120 mennesker i hovedstaden Lima altså også at trodse udgangs- og forsamlingsforbuddet, da de samles på natklubben Thomas Restobar og danser til de pulserende rytmer.
Men Thomas Restobars naboer sidder hjemme i deres stuer og kan tydeligt høre den høje musik, så de ringer til det lokale politi i Lima.
Kort tid efter ankommer politiet for at lukke den ulovlige fest, men hvad der så helt præcist sker, har peruanerne siden diskuteret heftigt.
Vi ved, at en masse politibetjente går ind på natklubben og beder folk forlade stedet, men så ved vi også, at der på et tidspunkt sker noget, der skaber panik ved diskotekets udgang.
Udgangen – én dør, der kun åbner indad – ligger nemlig placeret for enden af en lang og smal trappe, og overvågningsvideo har siden vist, at det er i den trappeskakt, at det går galt.
Der opstår trængsel ved trappen, og pludselig er der så meget tryk mod udgangen, at der ikke er plads til at åbne døren indad.
Flere og flere vil ud, hvilket øger presset, og da politiet udefra får brudt døren op, møder der dem et forfærdeligt syn.
De første peruanere bag døren vælter nemlig ud og tager sig forpustet til brystet, men inde bag ligger der mange bevidstløse mennesker.
Nærmest alle politimænd og ambulancereddere sidder på knæ på asfalten og giver hjertemassage, men da myndighederne få timer efter gør status, er det med en uhyggelig besked:
»13 personer – 12 kvinder og én mand – er døde.«
Én af dem var altså Mitsu Sánchez.
»Jeg kom ud, fordi jeg gik ved siden af en politibetjent i begyndelsen, men min søster var bag mig, og da hun blev hevet ud, var hun livløs og blødte. Det er den værste død, en person kan opleve,« fortalte hendes søster, Jeraldine Sánchez, dagen efter til mediet Wapa.
Dagen efter tragedien begyndte skyldsspørgsmålet at blive diskuteret:
Lå skylden hos de politibetjente, der ifølge overvågningsvideoen på et tidspunkt spærrede døren, hvor folk efterfølgende blev mast?
Eller lå skylden hos de mange uagtsomme mennesker, der havde trodset udgangsforbuddet og taget til fest på et diskotek?
Og hørte man til de peruanere, der mente det sidste, fik man dagen efter tragedien en nyhed, der gjorde det endnu nemmere at argumentere for ens sag.
Ligobduktionerne af de 13 døde peruanere viste nemlig, at intet mindre end 11 af dem var smittede med coronavirus.
Dertil kommer, at politiet også anholdt 23 mennesker fra natklubben, hvoraf 15 af dem også blev testet positive for den verdensomspændende virus.
På den måde blev Thomas Restobar-tragedien pludselig i den offentlige debat et billede på den alt for afslappede tilgang til coronarestriktionerne, som mange peruanere mener, at underklassen i landet har udvist, og som har resulteret i de mange smittede og døde.
»Jeg er i sorg og føler med folket og pårørende til de døde mennesker, men jeg har også vrede og harme til overs for dem, der var uansvarlige ved at organisere dette. Lad os reflektere og ikke miste flere liv på grund af uagtsomhed,« sagde landets præsident, Martín Vizcarra, eksempelvis ifølge BBC.
Peru indtager en femteplads på listen over lande med fleste smittede med 710.000 tilfælde, mens lidt over 30.000 er døde i landet.
