Alt i Norge drejer sig nu om Kong Haralds begravelse på onsdag.

Det fik gæsterne på Radisson Blu Plaza Hotel i Oslo lørdag i den grad at mærke.

De blev nemlig smidt ud, selvom de havde betalt for deres ophold. 

Det skriver Dagbladet.

Flere hoteller i det centrale Oslo forbereder sig nemlig nu på at modtage kongelige, statsoverhoveder og andre gæster, der kommer til hovedstaden i forbindelse med begravelsen.

Gæster, der var tjekket ind, fik pludselig at vide, at nu skulle de ud igen.

Britiske Marianne Garratt, var en af dem.

Til mediet siger hun:

»Det var ret chokerende. Vi fandt først ud af det i går, da vi tjekkede ind.«

Til gæsterne har hotellet sendt følgende besked:

'Vi beklager dybt at måtte meddele, at vi af strenge sikkerhedsmæssige årsager er nødt til at tømme hotellet for alle andre gæster i den periode, som starter lørdag den 5. september kl. 12.00 og varer indtil torsdag den 10. september kl. 15.00.'