Har man lyttet godt efter de seneste uger under USA og Israels krig mod Iran, så har tegnene været der.
Begyndende sprækker i den ellers så tætte politiske alliance mellem USAs præsident og hans formodede arving. Er J.D. Vance ved at gøre sig klar som kandidat til 2028?
Det er i hvert fald det helt åbenlyse spørgsmål, man kan stille, som krigen mod Iran er gået fra dage til uger.
Krigen er dybt upopulær i den amerikanske befolkning, hvor amerikanerne som konsekvens har set oliepriser stige til uhørte højder.
Kun hos Donald Trumps mest loyale MAGA-base nyder krigen fortsat stor støtte.
Men hos uafhængige og en række andre af de vælgergrupper, som en amerikansk præsidentkandidat har behov for at vinde for at indtage Det Hvide Hus, er der efterhånden så stor en manglende forståelse for, at Donald Trump valgte at indlede krigen, at det begynder at ligne en politisk tabersag.
Selv normalt Trump-venlige politikere og store politiske stemmer på den amerikanske højrefløj er begyndt at sige fra over for krigen mod Iran.
De mest markante splittelser er set ved, at eksempelvis tidligere så trofaste Trump-støtter som Tucker Carlson, Megyn Kelly og Marjorie Taylor Greene er blandt dem, der har sagt fra.
De – og andre i den båd – går benhårdt ind for 'America First', et slogan som Trump brugte til at blive valgt ved at love et stop af evige krige i udlandet og en prioritering af den amerikanske befolknings mulighed for at betale regningerne.
Nu har Trump sendt USA ud i en krig, der har varet over en måned, mens amerikanernes hverdag – ikke mindst i form af benzin – er blevet markant dyrere.
Og her synes det, at den amerikanske vicepræsident er uenig i sin chefs beslutning.
Allerede få uger inde i krigen lod unavngivne embedsmænd under J.D. Vance det sive, at vicepræsidenten havde talt imod at indlede krigen mod Iran.
Og siden er sprækkerne mellem Trump og Vance bare blevet mere åbenlyse.
Trump har sågar selv sat ord på det ved at sige, at han er utilfreds med, at Vance ikke er ‘gung ho’ på krigen – et udtryk der kan oversættes til ‘all in’.
Trump har også sagt, at han og Vance er ‘filosofisk’ uenige om krigen, og at Vance ikke er helt så ‘begejstret’ for krigen, som han selv er.
Vance har på den anden side sagt, at han ikke ønskede at gå i krig og at, en krig i Iran ikke skulle være ‘langvarig’.
Sprækkerne er ikke store, men de er til at få øje på.
Det synes at indikere to ting.
Dels at Vance, der er erklæret ‘America First’ helt ind til benet, på ingen måde ønskede en krig med Iran – eller nogen krige.
USA skal tage sig af USA først.
Og dels indikerer det, at J.D. Vance har klare ambitioner, når det kommer til 2028.
Her har han længe lignet den mest åbenlyse arvtager til Donald Trump – som ikke kan stille op igen.
Men vil Vance have samme succes, som Trump havde med sin America First-agenda i 2024, så bliver det mere end svært at overbevise de mange tvivlere på midten om, at han vil prioritere dem ‘First’, hvis han anses som en solid støtte til en krig, der nu begynder at trække ud, mens amerikanere ikke kan betale deres regninger.
De første sprækker mellem Vance og Trump er åbenlyse.
2028-præsidentvalgkampen er allerede skudt i gang.