Slanger i vinterhi stopper Teslas nye fabrik i Tyskland


Der er slanger i vinterhi i træerne, og det får en ret i Tyskland til at stoppe al træfældning på et areal, hvor der skal bygges en megastor Tesla-fabrik i Grünheide nær hovedstaden Berlin.
Elon Musks planer bliver sat en smule tilbage. Retten har meddelt den amerikanske milliardær, at de sovende glatsnoge har forret for byggeriet.
»Statens miljøagentur og Tesla skal nu konsulteres,« sagde en talsmand for retten i Frankfurt an der Oder i det østlige Tyskland tirsdag. Det skriver Reuters.
Men Tesla nægtede at udtale sig. Og statens miljøagentur nægtede også at udtale sig.

Retten til at begynde at bygge den første europæiske fabrik er afhængig af en tilladelse fra de lokale planlæggere. De er på deres side også forpligtet til at konsultere de lokale miljøforkæmpere.
Og miljøforkæmperne har nu fundet ud af, at slangen Coronalla austriaca (eller glatsnog på dansk), måske er gået i vinterhi på stedet, hvor der skal fældes skov.
Den lokale miljøforkæmper hedder Nabu, og de har fortalt nyhedsbureauet Reuters, at træfældning måske kan forstyrre slangerne denne vinter.
De lokale myndigheder undersøger også Nabuss påstand om, at sandfirbenene, på latin Lacerta agilis, også kan være i fare på grund af Teslas byggeri.

Bilfabrikken offentliggjorde planerne om at bygge fabrikken i Grünheide i nærheden af Berlin i november sidste år. Tesla har planlagt, at fabrikken skal stå færdig 1. juli 2021 og bygge Model Y.