I Australien har de gjort et usædvanligt fund: En treøjet slange blev fundet på en vej i Australiens nordlige territorium – og hvad skal man så kalde sådan en?
'Monty Python' var det indlysende svar. Slangen blev selvfølgelig opkaldt efter den legendariske britiske komediegruppe.
Det var ansatte i statens park og vildtforvaltning, der fandt den treøjede slange på vejen ved byen Humpty Doo, godt 35 kilometer fra Darwin.
Den unge slange var omkring 40 centimeter lang, og den er nu blevet berømt, takket være Facebook. Det skriver ABC.net.au.

Der er blevet lagt billeder op på den officielle side, der tilhører Northern Territory Parks and Wildlife, og det har givet tusindvis af likes og kommentarer.
Tony Pantaleo spørger for eksempel: 'Men spørgsmålet er, kan den overhovedet se ud af det øje ... er det tredje øje blindt?«
En anden var mere optaget af navnet på byen, hvor slangen blev fundet, end af slangen selv.
'Jeg er slet ikke forbavset over den treøjede slange ... men det er usandsynligt morsomt, at der er et sted ved navn Humpty Doo,' skriver Alysha Day.

Mange krybdyr er udstyret med en såkaldt parietal-øje. Det er en slags modtagestation, der er placeret på toppen af dyrets hoved.
'Modtagestationen' er imidlertid forskelligt fra et normalt øje.
Det er dækket med tykke skæl og kan ikke se på den 'normale' måde. I stedet for er det fotoreceptivt – følsomt over for lys.
»Det er ekstremt usandsynligt, at det tredje øje stammer fra nogen omgivelser i miljøet. Der er sandsynligvis tale om en naturlig forekomst, da forskellige former for misdannelser er relativt normale,« lyder beskeden fra forskerne.
Slangen var omkring tre måneder gammel, da den blev fundet, fortæller rangerne til NT News.
Den blev hurtigt døbt Monty Python, men desværre døde den kort tid efter, den var blevet fundet.