Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Få måneder før Midtvejsvalget i USA kan knap 50 års føderal beskyttelse af kvinders ret til abort i USA snart være fortid.

Og timingen for debatten er næppe noget tilfælde. Det mener Jakob Illeborg, B.T.s internationale korrespondent.

Avisen Politico bragte mandag aften et opsigtsvækkende og usædvanligt læk fra den amerikanske højesteret, som peger på, at et dommerflertal vil tillade de enkelte delstater at begrænse adgangen til abort.

Og tidspunktet for netop denne debat om fri abort, kommer på et »meget interessant tidspunkt,« mener Jakob Illeborg.

Jakob Illeborg. International korrespondent hos B.T.
Jakob Illeborg. International korrespondent hos B.T.
Vis mere

»Debatten kommer på et tidspunkt, hvor vi, nogle måneder inden midtvejsvalget, ikke ved, om Trump stiller op som præsident. Men det peger kun én vej, og det er, at han stiller op igen,« siger korrespondenten.

For debatten om fri abort kan have en afgørende rolle for Trumps fremtid. Og være omdrejningspunktet for hans tilbagevenden.

»Trump og hans fløj kan vinde på det her. For godt nok er der, som det ser ud nu, flertal for fri abort. Men man mener, at mange amerikanere siger ét, men mener noget andet, så der er altså en mulighed for, at det kan komme Trump til gode,« fortæller Jakob Illeborg og tilføjer:

»Teorien er på egen kappe. Men timingen gør det svært ikke at tænke tanken, fordi det kan være en måde at sikre opbakning på.«

Tilhængere af begrænsning af fri abort holder en Donald Trump-plakat op før valget i 2020. Trump har arbejdet på at få ophævet loven om fri abort
Tilhængere af begrænsning af fri abort holder en Donald Trump-plakat op før valget i 2020. Trump har arbejdet på at få ophævet loven om fri abort Foto: Damian Dovarganes
Vis mere

Da Donald Trump blev præsident, fik Konservative kristne en ny fortaler for pro life, altså 'retten til liv'-argumentet.

»Jeg er så absolut for pro life, og hvis jeg bliver valgt som præsident, vil jeg arbejde målrettet på, at beslutningen om abort bliver overført til de enkelte stater. Det vil jeg blandt andet gøre gennem min ret til at udnævne højesteretsdommere som præsident,« sagde Donald Trump til radiostationen PBS kort før valget i 2016.

Til en March for Life-demonstration for abortmodstandere i Washington tilbage i 2020, sagde han følgende:

»Ufødte børn har aldrig haft en stærkere forsvarer i Det Hvide Hus.«

'Pro life'-bevægelsen fik ny vind under Donal Trump, og lækket fra højesteret vil umiddelbart blive fejret som en stor sejr.
'Pro life'-bevægelsen fik ny vind under Donal Trump, og lækket fra højesteret vil umiddelbart blive fejret som en stor sejr. Foto: Roberto SCHMIDT
Vis mere

Og til trods for at Trump kun sad ved magten som USAs præsident i fire år, skal man ikke undervurdere hans indflydelse på emnet.

I den periode udnævnte han nemlig tre dommere, som var imod fri abort og flertallet i Højesteret tippede i en konservativ retning. Set på det grundlag er indikationen om den forestående højesteretskendelse umiddelbart en stor sejr for det konservative, evangeliske USA og for Donald Trump.

Men hvad hvis Donald Trump ikke har amerikanerne med sig?

»Det er selvfølgelig risikabelt for ham. Men man må antage, at de har lavet forarbejdet og tror på, at de kan vinde debatten, selvom meningsmålinger viser, at hele 70 procent af amerikanerne er for fri abort,« siger Jakob Illeborg.

Andre læser også