Nato er truet. Men forsvarsalliancens største fjende er ikke nødvendigvis Rusland eller Kina. 

Truslen kommer indefra. 

Sådan lyder det fra den polske premierminister Donald Tusk, der slår alarm, skriver det norske medie Nettavisen

»Den største trussel mod det transatlantiske samfund er ikke eksterne fjender, men den igangværende opløsning af vores alliance,« skrev Tusk lørdag på det sociale medie X. Han er tidligere formand for Det Europæiske Råd. 

»Vi må alle gøre, hvad der kræves for at vende denne katastrofale udvikling,« tilføjer han.

Premierministerens erklæring kommer kort efter, at det blev annonceret, at USA henter 5.000 soldater hjem fra Tyskland.

Forsvarsminister Pete Hegseths beslutning ses som et udtryk for utilfredshed med NATO-medlemmet Tyskland, hvor USA har omkring 40 militærbaser af forskellig karakter og over 46.000 militærpersoner i tjeneste.

Den amerikanske præsident Donald Trump har tidligere truet med at trække landet ud af forsvarsalliancen. 

Han har også truet med at trække tropper tilbage fra Spanien og Italien.