Slår alarm igen: Ny hedebølge på vej
Frankrig kan se frem til endnu en weekend med meget høje temperaturer.

Frankrig kan se frem til endnu en weekend med meget høje temperaturer.

Frankrig har knap overstået sidste uges hedebølge, før en ny alarm truer.
Franske meteorologer advarer nemlig om, at en ny hedebølge er på vej til landet med temperaturer over 35 grader fra fredag.
Det skriver TV 2 Norge på baggrund af AFP.
Meteorolog Patrick Galois oplyser, at han endnu ikke kan sige, hvor intens den kommende hedebølge vil blive.
»Fra fredag og frem til næste weekend forventer vi højere temperaturer igen, og at et højtrykssystem bevæger sig ind over de sydlige dele af landet, siger han til AFP.
Sidste uge har store dele af Europa været ramt af hedebølge.
I Frankrig blev der flere steder målt over 40 grader, hvilket gjorde, at blandt andet Eiffeltårnet og Louvre lukkede tidligere end normalt, Pride i Paris blev aflyst, og der blev indført et alkoholforbud.
Sundhedsstyrelsen i Frankrig oplyste lørdag, at der på fire dage var en overdødelighed i Frankrig på omkring 1000 personer.
85 procent af dem var over 65 år.