Der var paniske scener i midten af storbyen Bangkok tidligere på dagen. En af byens mange skyskrabere brød nemlig i brand.

Indtil videre meldes tre personer at have mistet livet, fordi de hoppede ud fra den høje bygning. Det skriver RT.com.

Branden startede i Centara Grand Hotel og CentralWorld shopping plaza og spredte sig derfra. Hele byen fik hurtigt øje på branden, da man kunne se den mørke røg stige til vejrs.

Mange har delt videoer på de sociale medier, hvor man kan se den tykke røg omkring den brændende bygning.

Det forlyder, branden startede på ottende sal i et dokumentopbevaringsrum.

Normalt er der en enorm mængde trafik i Bangkok, men branden lammede trafikken, fordi redningskøretøjer skulle nå frem.

Centara Grand Hotel er et af de største hoteller i den thailandske hovedstad.

Branden blev bragt under kontrol en time efter, at den startede.