Gemt bag skuffeselskaber og fremmedflag, sejler Ruslands mytiske skyggeflåde hver dag gennem de danske farvande.
Skibene er lastet med tonsvis af olie og gas i skjul for vestlige sanktioner.
Men bag facaden viser skibene sig at være en afgørende brik for Vladimir Putins krig i Ukraine og udgør samtidig en skjult trussel mod Danmark, lyder det fra eksperter.
Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, og hvad er det konkret skibene gemmer sig bag?
Til B.T. forklarer orlogskaptajn og ekspert fra Syddansk Universitet Kenneth Øhlenschlæger Buhl, at særligt én ting er vigtig at forstå.
Skyggeflåden har sjældent det russiske flag blafrende i skibsmasten.
»Skibene opereres gennem et netværk af skuffeselskaber og sejler under fremmed flag. Så man skal ofte grave ret dybt ned i ejerskabet, for at finde ud af, om de i virkeligheden sejler for Rusland,« siger han.
B.T. lavede i uge 43 en optælling af sanktionerede skibe i dansk farvand. I løbet af ugen sejlede mindst 24 sanktionerede tankskibe gennem de danske have – enten til eller fra en russisk havn.
Få af skibene var under russisk flag. Tværtimod var det lande som blandt andet Gambia, Sierra Leone og staten Antigua og Barbuda, som de sanktionerede skibe tilhørte.
Og flaget er langt fra tilfældigt, fortæller ekspert i maritim sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Jessica Larsen:
»I de stater, som de flager med, er handelsflåden meget svagt reguleret. De bruger det, som man kalder et bekvemmelighedsflag,« siger hun og tilføjer:
»De vestlige sanktioner har sat et prisloft på, hvor meget russisk olie må koste. Og det omgås ved at slø, at det er russisk olie igennem alle de her smuthuller,« forklarer hun.
Rent teknisk fungerer skyggeflåden dermed ved, at deres ejerforhold skjules via en række skuffeselskaber, så de udadtil ikke ser russiske ud.
Desuden gemmes de bag det såkaldte bekvemmelighedsflag. Alt sammen et besvær, der langt fra skraber håndører hjem til den russiske statskasse.
Beregninger, som B.T. har lavet, afslører, at et standardtankskib tjener mindst 100 millioner kroner på en enkelt tur fra en havn i Rusland til et raffinaderi i eksempelvis den indiske delstat Gujarat.
Det er en tur som B.T. har fundet flere eksempler på, og som er essentiel for Ruslands økonomi:
»Det er et vigtigt instrument for Rusland. I kraft af at USA har fastsat nogle ret solide sanktioner, som gør ret ondt på dem, begynder de at blive endnu mere økonomisk presset,« siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
»Så det er jo et spørgsmål om at kunne sejle valuta ind til den russiske krigsmaskine,« tilføjer han.
Foruden at være et instrument for den russiske økonomi, har vi i Danmark også været konfronteret den hybride trussel, som skyggeflåden udgør.
Da droner i september sværmede over Københavns Lufthavn og flere jyske flyvestationer, blev der spekuleret i, om de kom fra blandt andet skyggeflådeskibet Pushpa.
Netop den hybride funktion af skyggeflåden skal ikke underkendes, lyder det fra militæranalytiker Anders Puck Nielsen.
»Vi har set den her skyggeflåd blive militariseret i et eller andet omfang, hvor nogle af skibene virker til at blive udstyret til aflytning. Nogle af dem kan blive brugt til at lave sabotage ved at slæbe deres anker,« siger han.
Også Kenneth Øhlenschlæger Buhl ser for sig, at tankskibene kan udgøre en trussel ved eksempelvis at forurene de danske farvande.
Det kan man læse nærmere om i en af de kommende artikler om emnet fra B.T.s side.