Den franske skuespiller Corinne Masiero var fredag aften inviteret på scenen til det franske award-show César Awards.

57-årige Corinne Masiero skulle overrække en pris i kategorien bedste kostumer, og hun vakte opsigt, da hun steg op på scenen iført et stort æselkostume.

Nedenunder bar hun en hvid kjole, der så ud som om, den var indsmurt i blod.

Optrinnet blev dog endnu mere opsigtsvækkende, da Corinne Masiero chokerede publikum ved at tage alt tøjet af, så hun stod nøgen på scenen.

Den franske skuespillerinde Corinne Masiero på scenen til César Film Awards i Frankrig. (Photo by Bertrand GUAY / various sources / AFP)
Den franske skuespillerinde Corinne Masiero på scenen til César Film Awards i Frankrig. (Photo by Bertrand GUAY / various sources / AFP) BERTRAND GUAY

Det skriver BBC.

På brystet havde hun malet ordene: 'Ingen kultur – ingen fremtid,' mens der på hendes ryg stod: 'Giv os kulturen tilbage, Jean'.

Ligesom i Danmark er Frankrigs kulturliv lukket ned på grund af coronaepidemien, og den beslutning udtrykte flere kunstnere utilfredshed med under awardshowet.

»Mine børn kan gå i Zara (kæde af tøjbutikker, red.), men ikke i biografen … Det er ubegribeligt,« sagde Stephane Demoustier i sin tale, da han modtog en pris for bedste manuskript.

EDITORS NOTE: Graphic content / TOPSHOT - French actress Corinne Masiero (L) stands naked on stage next to French actress and Master of Ceremony Marina Fois during the 46th edition of the Cesar Film Awards ceremony at The Olympia concert venue in Paris on March 12, 2021. (Photo by Bertrand GUAY / various sources / AFP)
EDITORS NOTE: Graphic content / TOPSHOT - French actress Corinne Masiero (L) stands naked on stage next to French actress and Master of Ceremony Marina Fois during the 46th edition of the Cesar Film Awards ceremony at The Olympia concert venue in Paris on March 12, 2021. (Photo by Bertrand GUAY / various sources / AFP) BERTRAND GUAY

Ved den franske prisuddeling vandt Thomas Vinterbergs film 'Druk' i kategorien 'bedste udenlandske film'.