Der er blevet affyret skud i senatet på Filippinerne, og personer er blevet bedt om at søge dækning.

Det oplyser øjenvidner til nyhedsbureauet Reuters ifølge Aftenposten

»Vi er angiveligt under angreb,« siger Senatets præsident, Alan Peter Cayetano, ifølge nyhedsbureauet.

Nyhedsbureauet melder om kaotiske tilstande forud et ventet forsøg på at anholde en senator, som er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det står ikke umiddelbart klart, hvad der sker, eller hvem der har affyret skuddene.

Meldingerne om skud kommer, kort efter at Ronald dela Rosa, som er medlem af senatet, på Facebook har sagt, at hans anholdelse er nært forestående.

Ronald dela Rosa er eftersøgt af ICC for at have spillet en helt afgørende rolle i den tidligere præsident Rodrigo Dutertes såkaldte "krig mod narkotika", som kostede tusindvis af mennesker livet.

Skyderiet fortsatte ifølge Reuters i over et minut.

Senatet har udsendt en varsel i forbindelse med skyderiet: Sluk lyset, hold dig i ro og følg protokollerne, hvis der er aktive skytter.

Opdateres ...