Skræmmende billeder fra lufthavn: Her rammer missilerne
Flyselskaber har aflyst alle afgange til Saudi-Arabiens hovedstad efter weekendens missilangreb.

Flyselskaber har aflyst alle afgange til Saudi-Arabiens hovedstad efter weekendens missilangreb.

Over weekenden er flere lufthavne i Saudi-Arabien blevet ramt af missilangreb.
Lørdag mistede mindst 12 personer livet, mens 309 blev såret i et angreb mod lufthavnen i hovedstaden, Riyadh.
Nu viser overvågningsbilleder, offentliggjort af Saudi-Arabiens Medieministerium, hvad der skete, da missilerne ramte.
Billederne viser blandt andet, hvordan lufthavnspassagerer står i kø momentet inden, missilerne slog ned. Herefter ses folk søge i dækningen, mens rummet fyldes med støv og røg.
Ifølge Reuters er det den yemenitiske houthibevægelse, der står bag angrebet. Det viste sig, da bevægelsen tog ansvar for angrebet i en tv-transmitteret tale.
Nyhedsbureauet AFP skriver desuden, at houthierne hævder, at have iværksat 'flere angreb' mod lufthavnen siden lørdag.

En stribe af flyselskaber aflyst afgange til Riyadh. Blandet andet har selskabet Gulf Air indstillet flyvningerne til og med lørdag 17. oktober, lyder det på det sociale medie X. Også Lufthansa, Emirates og Air France-KLM har aflyst afgange til hovedstaden i denne uge.
Det er dog ikke kun King Khalid International Airport i Riyadh, som er blevet ramt af dødelige angreb.
Også den internationale lufthavn i byen Dammam på Saudi-Arabiens østkyst blev ramt af missiler søndag.
Samme dag var der igen et angreb på hovedstadens lufthavn. Denne gang omkom en person, mens 11 personer blev såret, oplyste Saudi-Arabiens luftfartsmyndighed.
Angrebene i Saudi-Arabien sker efter flere ugers optrapning i en verserende borgerkrig i Yemen. Her støtter Saudi-Arabien den siddende regering.
Konflikten i Yemen blussede især op, da amerikanske og israelske styrker angreb Iran i februar.