Det eneste, der er at se ud af vinduerne, er røde og orange farver.

Det er ikke kun på landjorden, der bliver kæmpet mod de flammer, der i øjeblikket raserer i Australien. Det samme bliver der gjort fra luften. Men betingelserne for at komme frem og redde liv er bestemt ikke de nemmeste.

Det viser en video, som en viceadmiral i det australske luftvåben - Joe Lervasi - har delt på sin Twitterprofil.

'Vores folk er højttrænede og professionelle, men er ikke altid i stand til at gennemføre missioner i første forsøg,' skriver han til videoen, som viser besætningen på en helikopter, der sidder og kigger ud ad vinduerne.

Joe Iervasi

Alt, de kan se, er orange og rød røg.

'Denne video viser, hvordan kraftig røg fra naturbrandene har forhindre nogle helikopter-flyvninger i at nå frem til Mallacoota og Merimbula (to områder, som har været hårdt ramt af brandene, red.),' tilføjer han.

I et andet tweet har han også delt et billede set inde fra cockpittet af en helikopter, hvor man kan se, at cockpittet helt er lyst op på grund af de lyset fra brandene.

'Sigtbarheden er dårlig, og brandene er grumme,' skriver han.

Mandag bekræftede det australske politi, at en af to savnede mænd var fundet omkommet i New South Wales.

Dermed har 25 personer mistet livet i de mange og voldsomme brande.

Tusindvis har mistet deres hjem til flammerne, og mange har været nødt til at evakuere.

Omkring 200 brande er fortsat aktive landet over.