Tidligt søndag morgen er en bil kørt i den forkerte retning, hvilket har udløst en voldsom ulykke i Irland.

Op mod fire personer har mistet livet, og flere er i skrivende stund såret, skriver Irish Mirror.

Bilen kørte på en motorvej i det irske county Co Kildare ved 3-tiden natten til søndag, men kørte i den forkerte retning på den nordgående kørebane.

Flere andre er såret, blandt andet et barn, der er blevet hastet til et nærliggende børnehospital i alvorlig tilstand. Også en kvindelig passager er i alvorlig tilstand og er blevet hastet på hospitalet.

To personer i 30erne er ligeledes kørt til hospitalet og er i kritisk tilstand.

Det irske politi, Garda, har bekræftet ulykken og en talsperson udtaler til mediet. 

»Politiet og redningstjenesterne blev alarmeret om et køretøj, der kørte sydpå på den nordgående kørebane på M9. Køretøjet kørte på M9 mellem afkørsel 3 og 4, da der skete et frontalt sammenstød med en anden bil.«

»Der er sket en række dødsfald, og der er ingen yderligere oplysninger tilgængelige på nuværende tidspunkt.«

Det er endnu ikke blevet meldt ud, præcis hvor mange omkomne der er. 

Politiet har indledt en efterforskning.