Skræk scenarie ved marathon: Fik hjertestop lige inden målstregen
Personen er blevet kørt på hospitalet med ambulance.
Personen er blevet kørt på hospitalet med ambulance.
En person har fået hjertestop, mens vedkommende lørdag var i gang med at løbe under Stockholm Marathon.
Det skete blot 300 meter før målstregen.
Det skriver svenske Aftonbladet.
Der blev lavet hjerte-lungeredning på stedet. Personen havde puls og blev kørt afsted til hospitalet med ambulance, siger Mats Hedenström, operationsleder hos Marathon-gruppen, til mediet.
Udover personen, der fik hjertestop, har ti personer også måttet aflyse løbet på grund af 'træthedssymptomer'. De har efterfølgende fået lægehjælp.
»Det er blevet vurderet, at de har brug for mere opsyn, end vi kan tilbyde på vores førstehjælpsstationer,« uddyber Mats Hedenström til Aftonbladet.
Han påpeger, at det er en trist situation, men forklarer også, at det er relativt varmt, og der er tale om rigtig mange mennesker, der løber for første gang.
Operationslederen kan ikke svare på, om nogen af de andre personer, der fik det dårligt, også er kørt på hospitalet.
Opdateres ...