Den 31-årige rejse-influencer Rachel Kerr tjekkede ud af et hotel i Agadir i Marokko lørdag.

Siden har ingen hørt fra hende, og hendes telefon er slukket. Det skriver Sky News.

Derfor er hendes familie kommet med et opråb på sociale medier. 

'Vi er meget bekymrede for hendes velbefindende og beder om oplysninger om hendes opholdssted, eller hvem hun måtte være i kontakt med,' lyder det i et opslag på Facebook.

Ifølge Sky News oplyser det britiske udenrigsministerie, at de støtter familien i efterlysningen.