Skjult kamera på toilet optog 70 personer i 11 år - også børn
Også to børn er på optagelserne.

Også to børn er på optagelserne.

I Norge er en mand er blevet sigtet for at have skjult et kamera i en toilettaske i en kvindes hjem.
Gennem knap 11 år har kameraet optaget 70 personer – også to børn – der har været på toilettet, i bad eller i andre krænkende sammenhænge.
Det skriver NRK.
Størstedelen af ofrene har været unge kvinder.
Kameraet blev opdaget i januar 2025 af en kvindelig BPA, som i Norge er en form for brugerstyret personlig assistance – hvor man hjælper og træner mennesker med handicap.
Advokat Dorthe Brubak Borgen repræsenterer 35 af ofrene. Hun fortæller til mediet, at der er »skræmmende«, at det har stået på i så mange år.
»De oplever det som meget krænkende, belastende og invaderende,« siger hun og tilføjer:
»Det er en gruppe, der har forskellige reaktioner, men det, de har tilfælles, er, at det her er en alvorlig krænkelse af privatlivets fred.«
Også kvinden, der bor i hjemmet, er krænket i sagen. Ifølge mediet havde den sigtede mand et langvarigt forholdt til hende.
Indtil videre står 49 voksne og to børn som forurettede. Noget af videomaterialet er nemlig forældet, hvorfor sagerne er blevet afvist.
Manden er nu sigtet for seksuelt krænkende adfærd mod voksne og børn under 16 år, fortæller politiadvokaten til mediet. Hertil er han også sigtet for opbevaring af krænkende materiale.
Norsk politi mener ikke ifølge mediet, at der har tale om videredistribution af materialet.