På fingeren manglede hun symbolet på sit ægteskab til USAs vicepræsident, J.D. Vance, og det gav rygterne ben at gå på.
Sammen med den amerikanske førstedame Melania Trump besøgte Usha Vance et militært træningscenter i Jacksonville, North Carolina i USA, tidligere på ugen.
Og her havde hun ikke sin vielsesring på, hvilket resulterede i spekulationer om problemer i ægteskabet.
Nu svarer en talsperson på vegne af Usha Vance på skilsmisserygterne til People.
Ifølge mediet lyder det, at Usha er »mor til tre små børn, der tager meget opvask, giver mange bade og nogle gange glemmer sin ring«.
Parret har været gift siden 2014, og sammen har de tre børn. To sønner og en datter.
At hun bevægede sig ud i verden uden sin ring, satte kun flere gnister til rygterne, der også fik medfart, efter den amerikanske højrefløjsaktivist Charlie Kirk på brutal vis blev dræbt i slutningen af oktober.
Ugen efter mordet holdt enken Erika Kirk en tale ved et Turning Point event, hvor hun fremhævede ligheder mellem sin afdøde mand og J.D. Vance.
»Ingen vil nogensinde erstatte min mand. Men jeg ser nogle ligheder med min mand i J.D. – i vicepræsidenten J.D. Vance. Det gør jeg. Og det er derfor, jeg er så heldig at kunne introducere ham i aften,« sagde Erika Kirk ifølge mediet.
Da J.D. Vance trådte på scenen delte de to et tæt kram.
Dengang spekulerede flere i, om det ville betyde en skilsmisse for J.D. og Usha Vance.
Blandt andet har forfatteren Shannon Watts delt et spekulerende opslag, der er blevet set af over ni millioner brugere på det sociale medie X:
'Vance annoncerer skilsmisse og gifter sig med Charlie Kirks enke inden udgangen af 2026,' skriver forfatteren.
