Er du en af de danskere, der drager mod Grækenlands eftertragtede strande, gør du dig klogt i at være opmærksom.

For finder du skygge under en lejet parasol, eller lægger du dig i en solseng det forkerte sted, kan det ende med, at du kommer hjem med andet end en solbrun hud.

De græske myndigheder strammer nu ifølge Euronews grebet om landets strande. Og overholder man ikke reglerne, kan man ende med at betale en dyr bøde.

Stramningen er en del af en indsats, som udvides fra 238 til 251 græske strande og er del af et international netværk af beskyttede naturområder.

Formålet med indsatsen er at skåne de græske strande, som har lidt under overturisme.

Myndighederne oplyser, at bøder kan variere fra cirka 2.000 til 60.000 euro for ulovlig brug af særlige strandzoner.

Reglerne gælder for kommercielle virksomheder, som forbydes at drive forretning gennem udlån af solsenge eller parasoller.

Det betyder også, at det nu er slut med strandbarer på de omfattede strande.

Men overholder man som turist eller strandgæst ikke reglerne, kan man selv ende med at betale bøden.

For at kontrollere brugen af strandene overholder de nye, strammere regler, benytter de græske myndigheder droner til at overvåge områderne.