Det hele var gået som håbet.
Men netop da det sjældne og længe imødesete topmøde mellem USA og Kina var afsluttet i god ro og orden, leverede Joe Biden en stikpille til Xi Jinping.
Natten til torsdag dansk tid mødtes verdens to mest magtfulde mænd, Joe Biden og Xi Jinping, på amerikansk grund. I fire timer.
Og mødet gik relativt godt, må man forstå. I hvert fald er amerikanerne efterfølgende ivrige efter at fremhæve, at der blev gjort fremskridt på flere områder.
Men da den amerikanske præsident efter topmødet blev konfronteret med en tidligere kommentar fra juni om, at modparten Xi Jinping var en diktator, prikkede han endnu en gang til kineserne.
»Hør her, han er en diktator på den måde, at han er en fyr, der styrer et land, som er et kommunistisk land, som er baseret på en regeringsform, der er fuldkommen anderledes end vores,« sagde Joe Biden.
»Men uanset, vi gjorde fremskridt,« tilføjede den amerikanske præsident.
Det er den første del af kommentaren, som internationale medier, herunder CNN, har samlet op og nu fokuserer på.
Det skyldes, at det vakte enorm utilfredshed i Beijing, da Joe Biden i juni for første gang satte prædikatet 'diktator' på den kinesiske præsident.
For risikerer Joe Biden dermed nu at spolere det arbejde, som de to parter havde gjort for at finde fælles fodslag?
»Kineserne ved godt, at det her var Joe Biden, som ind imellem har hang til at tale, før han får tænkt sig om,« siger Andreas Bøje Forsby, som er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, til B.T.
»Jeg tror ikke, at de vil gøre et stort nummer ud af det. Men det irriterer dem. Det er der ingen som helst tvivl om,« forklarer han desuden.
Andreas Bøje Forsby konstaterer således i samme ombæring, at kineserne har investeret tungt i, at topmødet skulle gennemføres, og at det skulle blive en form for succes.
»At Xi Jinping overhovedet stiller op i Californien, det gør, at de ikke ønsker at tabe det hele på gulvet. Så jeg tvivler på, at de vil forsøge at piske en stemning op over den kommentar,« siger han.
»Under alle omstændigheder skal man huske på, at kineserne er meget opsatte på at få forholdet til USA stabiliseret. Kineserne er pressede på diverse fronter og har derfor brug for at forbedre forholdet til amerikanerne,« vurderer Andreas Bøje Forsby.
Han har noteret, at USA og Kina på de fire timer nåede til enighed om flere ting.
For det første har de to parter givet hånd på en genåbning af direkte militære kommunikationslinjer, så man kan undgå de værste misforståelser omkring militære situationer eller konfrontationer, hvor de to parter er tæt på hinanden.
For det andet har Kina forpligtet sig til at hjælpe amerikanerne i problematikken omkring stoffet fentanyl, som produceres i Kina og eksporteres via andre lande til USA, hvor det skaber store misbrugsproblemer.
Men Andreas Bøje Forsby mener ikke, at man skal lægge for meget i de fremskridt.
»Hvis man skal lege djævlens advokat, kunne man sige, at det virkelig ville være problematisk, hvis ikke de kunne blive enige om de ting« siger han.
»At verdens to mest magtfulde lande kan blive enige om at genetablere den militære dialog og dermed mindske risikoen for at havne i krig, er et positivt skridt, men det er trods alt ikke ret stort.«
»Og om fentanyl-problematikken kan man sige, at det ikke koster noget for Kina at komme amerikanerne i møde. Der er jo ikke store økonomiske interesser på spil for Kina her,« siger Andreas Bøje Forsby.
Han peger på, at der fortsat er store, store uenigheder omkring mange andre problematikker.
Og dem er der ikke umiddelbar udsigt til, at Joe Biden og Xi Jinping kan nå til snarlig enighed om.
»De ser blandt andet forskelligt på krigen i Ukraine, på Taiwan-konflikten, Nordkoreas atomvåbenprogram og Det Sydkinesiske Hav,« påpeger Andreas Bøje Forsby.
»Både her og på mange andre områder har de grundlæggende forskellige perspektiver og interesser på spil,« konstaterer han.
