Både den britiske og canadiske premierminister påstår, at Iran skød det ukrainske passagerfly ned. I Iran afviser man alt og kalder det psykologisk krigsførelse.
Men hvordan forholder befolkningen i Iran sig til sagen? De vestlige medier siger ét, og de iranske medier siger noget andet.
Og det er der en god grund til, påpeger Simi Jan, der er udenrigskorrespondent for TV 2 og har været i Iran, siden konflikten med USA tog fart i forrige uge.
»Man skal huske, at der netop nu foregår en informationskrig. Dem, der styrer informationskanalerne, vinder krigen. Det iranske styre ved, at omkring halvdelen af befolkningen kun har adgang til de statskontrollerede medier, og det monopol kan styret bruge til at få sin agenda igennem,« siger hun til B.T. fra Iran og fortsætter:
»De ukritiske vil godtage styrets udlæggelse af virkeligheden, som er, at USA er den store satan, mens Iran er et offer i skudlinjen.«
Men det iranske regime løber også en stor risiko ved at holde befolkningen hen med halve sandheder - eller deciderede løgne - fortæller Simi Jan.
»I modsætning til Afghanistan, hvorfra jeg også tit reporterer, er den iranske befolkning veluddannet. Mange er kritiske og stoler ikke på styrets oplysninger,« siger hun.
Simi Jan fortæller, at hun i Iran ikke har adgang til udenlandske nyhedsmedier som CNN, BBC - og B.T.
Men mange iranere får de oplysninger, regeringen ikke ønsker, de skal få, og det svækker styrets troværdighed.
»Ifølge min iranske kollega har omkring halvdelen af befolkningen adgang til ikke-statskontrollerede medier som BBC Persia. Mange skaffer sig også adgang til udenlandske nyhedsmedier via VPN-forbindelser (som får enheden til at tro, den befinder sig et andet sted rent geografisk, red.). Så det iranske styre risikerer at skyde sig selv i foden ved at sprede forkerte oplysninger,« siger Simi Jan.
Alt tyder på, at det iranske styre netop spredte misinformation, da det efter raketangrebene mod de to amerikanske militærbaser Ain al-Asad og Erbil natten til onsdag dansk tid meldte, at 80 amerikanske soldater var blevet dræbt.
USA's præsident, Donald Trump, og statsledere fra andre lande, som har soldater på baserne, oplyste derimod, at der ikke var nogen tab. Siden har iranerne ændret forklaring, så det nu lyder, at målet med angrebene ikke var at slå soldater ihjel.
Ifølge Simi Jan er der mere og mere, der tyder på, at det også er et forsøg på at misinformere sin egen befolkning, når iranerne påstår, at de ikke skød det ukrainske fly ned med et jord-til-luft-missil.
Flere eksperter afviser, at en motorfejl kunne have ført til flystyrtet, ligesom der florerer videoer, som angiveligt viser nedskydningen.
Men det er en kalkuleret risiko, fortæller hun:
»Styret ved godt, at mange iranere ikke stoler på deres oplysninger. Men der er også mange, som har mistro til Vesten og de udenlandske mediers oplysninger. De vil være mere tilbøjelige til at godtage de statskontrollerede mediers udlægning og dermed bakke op om styret.«
Det skulle ifølge flere amerikanske sikkerhedskilder være et iransk missil, som ved en fejl blev affyret mod passagerflyet, der kort efter styrtede ud for Teheran, hvor alle 176 personer ombord døde.
Iranske myndigheder melder modsat, at det ikke var et missil, som var skyld i flystyrtet, og opfordrer USA og Canada til at frigive den data, der skulle bevise det.
De har ikke selv en forklaring på ulykken, men vil afvente resultatet af undersøgelsen.
Ifølge iranerne kan der gå op til to måneder, før data fra flyets to sorte bokse ligger klar.
