Tirsdagens eftermiddag lød der pludselig store brag i Libanon, da tusindvis af personsøgere eksploderede samtidig. Et døgn senere gentog billedet sig.
Denne gang var det stykker af walkie-talkies, der i løbet af et splitsekund borede sig igennem de personer, som var i nærheden af dem.
»Det er jo uden sidestykke i verdenshistorien. Det er aldrig set før, nogensinde,« siger Jens Serup.
Jens Serup er administrerende direktør i sikkerhedsvurderingsvirksomheden Guardian. Desuden har han 19 års erfaring som officer i hæren.
Han mener, at vi de seneste to dage har været vidne til en militæroperation, der fortjener en særlig plads i de militære lærebøger.
»Det vil man for evigt huske som en fuldstændig vanvittig genistreg. Det er kynisk, og vi kan altid diskutere krigens love, og om det er en overtrædelse af Genevekonventionen, men evnen, viljen, teknologien og modet til at gennemføre et angreb af den her størrelse er uset.«
Lige nu peger pilen på, at Israel står bag det koordinerede angreb, som var rettet mod medlemmer af terrorgruppen Hizbollah.
Angiveligt skulle Israel have plantet ganske små mængder sprængstof – et sted mellem 28 og 58 gram – ved siden af batteriet i apparaterne, oplyser to kilder til The New York Times.
Omkring klokken 15.30 i Libanon modtog personsøgerne en besked, som fik dem til at detonere.
Ifølge Jens Serup kan der kun ligge årevis af planlægning bag et angreb i den størrelse.
Militære organisationer har tidligere haft succes med at plante bomber på svært tilgængelige steder eller aflyttet telefoner, men skalaen af at have infiltreret tusindvis af personsøgere og walkie-talkies, overrasker Jens Serup.
»At kunne bygge sprængladninger i flere tusinde enheder, som er distribueret blandt mellemledere og ledere i Hizbollah, er vanvittigt. Det er en logistisk kæmpeoperation. Først skal man erkende, at de bruger de her ting som deres primære kommunikationsmiddel. Så skal man identificere, hvor de køber dem, og finde ud af, hvordan man kan få adgang til produkterne, så man kan våbengøre dem, på en måde, hvor man kan synkronisere en sprængning.«
Et spørgsmål meldte sig også hurtigt fra flere sider:
Hvorfor bruger Hizbollah overhovedet personsøgere?
Men det er ifølge en Jens Serup hverken tilfældigt eller dumt. Tværtimod.
»Det er simpel teknologi, der ikke har hverken kamera eller GPS som telefoner, der dermed kan hackes. Hvis du ved, at din modstander er teknologisk overlegen, bliver du nødt til at finde ud, hvordan man kan mindske den sårbarhed. Det vilde er, at israelerne har identificeret det og fundet ud af, hvordan de kunne udnytte den svaghed.«
Det efterlader en situation, hvor usikkerheden om, hvor Israel ellers kunne befinde sig er enorm for Hizbollah.
»Jeg tror ikke engang, at Hizbollah kan stå med en stavblender uden at tænke 'Hvad nu hvis?' Det skaber en utryghed omkring al elektronik. Det giver fornemmelsen af, at Israel er helt nede i lommen på dem. Hvis ikke det er demoraliserende, ved jeg ikke hvad er.«
Tirsdag blev 12 personer dræbt i angrebet, mens over 2750 blev såret. Onsdag døde 20, mens antallet af sårede indtil videre lyder på 450.
»Det kaos, der er skabt de seneste to dage, betyder, at hundredvis eller tusindvis af Hizbollah mellemledere og nøglepersoner ligger sårede i et eller andet omfang. Hvis der nogensinde var et tidspunkt man skulle invadere, så skulle det være nu. Der er skabt en mulighed nu, der ifølge krigsførelsens grundprincipper ville være dum ikke at udnytte. Der er mange andre faktorer, der spiller ind, men en invasion ville ikke overraske mig.«
Israel har ikke taget ansvaret for angrebet i Libanon, men Israels forsvarsminister, Yoav Gallant sagde onsdag, at krigen er i 'en ny fase'.
Angrebet sker på et tidspunkt, hvor der er voldsomme spændinger mellem Hizbollah i Libanon og Israel.
Hizbollah-bevægelsen er i besiddelse af Libanons mest kraftfulde styrke. Bevægelsen har gode forbindelser til Hamas.