Lige nu er det Iran-krigen, der har den amerikanske præsident, Donald Trumps, opmærksomhed.

Men spørger man den geopolitiske ekspert Charles Myers så har Donald Trump ikke glemt Grønland.

Grønlandskrisen er nemlig langt fra slut, selvom Danmark og USA i januar måned blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal sætte rammerne for den amerikanske tilstedeværelse på Grønland.

»På grund af krigen mod Iran er Grønland blevet skubbet i baggrunden, men emnet forsvinder ikke. Trump ønsker meget seriøst at indgå en aftale inden for de næste tolv måneder. Den eneste måde, han kan få det på, er, hvis han går hen over hovedet på Danmark,« siger Charles Myers til norske Dagbladet.

Charles Myers er bestyrelsesformand og grundlægger af Signum Global Advisors, der rådgiver om såkaldte geopolitiske risici og har kunder over hele verden.

Myers har tidligere været rådgiver for demokraterne Hillary Clinton, Joe Biden og Kamala Harris, da de stillede op til præsidentvalget.

Han er ikke i tvivl om, hvad der driver Donald Trump.

»Jeg tror, at Trump kan lide tanken om, at en del af hans arv er at have sikret sig Grønland – eller i det mindste at have indgået en aftale (med Danmark, red.),« siger sikkerhedseksperten.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og grønlandsk minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, på besøg i Washington D.C. i januar måned. 
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og grønlandsk minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, på besøg i Washington D.C. i januar måned.  Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han mener ikke, at Donald Trump vil bruge militær magt, som præsidenten ellers har truet med. I stedet vil han bruge eksempelvis toldsatser til at tvinge Danmark til en aftale.

Eksperten mener, at en aftale vil betyde, at USA får en øget militær tilstedeværelse på Grønland, og at Danmark bliver nødt til at begrænse russisk og kinesisk skibsfart i grønlandske farvande.

Samtidig mener Myers, at en aftale vil munde ud i, at USA får eksklusiv adgang til de værdifulde mineraler på øen.

Donald Trump talte allerede i sin første præsidentperiode fra 2017 til 2021 om, at han ønskede at købe Grønland. Hvilket blev pure afvist af den danske regering.

I sin anden præsidentperiode har Donald Trump skruet op for retorikken omkring USA’s behov for at kontrollere Grønland. Blandt andet insinuerede han, at det kunne blive nødvendigt for USA at bruge militær magt.

Det fik Danmark og en række andre europæiske lande til at sige fra på en mere kontant måde end tidligere.

Situationen blev så tilspidset, at den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, tog til krisemøde i Washington i januar måned 2026. 

Her mødtes de med den amerikanske vicepræsident J.D. Vance og Marco Rubio.

Situationen blev deeskaleret med nedsættelsen af den fælles arbejdsgruppe på embedsmandsniveau.