Manden, der er sigtet for mordet på den populære debattør Charlie Kirk, 22-årige Tyler Robinson, havde torsdag sin første dag i Retten i Utah-byen Provo.
Det var ikke meget, tilhørerne hørte fra manden, der er udpeget som manden, der skød 31-årige Charlie Kirk under et foredrag på et universitet i Utah.
Iført skjorte og slips snakkede han dog flittigt med sin advokat, og der var også plads til et enkelt grin i samtalen.
New York Post har fået en mundaflæser til at afkode, hvad Tyler Robinson sagde til sin advokat.

Han skulle angiveligt have fortalt, at han 'tænker på skyderiet hver dag. Hver morgen ... hele tiden'.
Han skulle også flere gange have nævnt Charlie Kirks enke, Erika Kirk.
'Så han havde en kone ...'.
Og så skulle han også have fortalt, at han 'ryger meget ... sover ikke om natten ... det driver mig til vanvid'.
Præsident Donald Trump har tidligere foreslået, at Tyler Robinson skal idømmes dødsstraf.

