Dagene omkring det gregorianske nytår og det kinesiske nytår er normalt dage, hvor millioner af mennesker rejser rundt i ind- og udland.
Sidste år var der alene i Wuhan fem millioner nytårsrejsende, som dengang var en god grund til, at coronavaccinen spredte sig. Og for at undgå at det sker igen, har Kina lavet en række restriktioner.
Det skriver Jyllands-Posten.
Siden udbruddet har Kina fra april 2020 haft forholdsvist godt styr på virussen med enkelte tilfælde hist og her.
Det skyldes blandt andet, at forlystelsesparker og natteliv er blevet lukket, og ansigtsmasker er gjort obligatoriske. Mange steder er nytåret helt aflyst, og større forsamlinger blevet forbudt.
I hovedstaden Beijing har man lukket byen delvist ned i begyndelsen af 2021. Det betyder, at tog fra og til andre destinationer er og vil blive aflyst, mens man venter på vaccinen.
Sundhedsmyndighederne ryster ikke på hånden over den nuværende situation.
»Vi har akkumuleret et års erfaringer og kan styre de nuværende sporadiske udbrud. Det er usandsynligt, at vi kommer i samme situation som i begyndelsen af 2020. Men vi har stadig behov for at fremskynde vaccinationsprogrammet til nødbrug og at få en vaccine på markedet så hurtigt som muligt for at beskytte højrisikogrupperne,« siger Zeng Guang, der er chefepidemiolog ved The Chinese Center for Disease Control and Prevention, til Global Times.
Vaccinen ventes klar her i begyndelsen af 2021. Derefter er det regeringens hensigt at vaccinere 50 millioner inden 12. februar.