De tre år gamle siamesiske tvillinger Bernardo og Arthur Lima, der var vokset sammen i hovedet, er blevet skilt ad under en operation i Brasilien ved hjælp af virtuel reality.

Holdet bag operationen har brugt måneder på at forberede det. Det betød en projektering af tvillingernes hoveder, baseret på CT og MRI-skanninger.

Operationen blev beskrevet af kirurgen Noor Ul Jeelani som noget, der kunne være lavet i det ydre rum. Det skriver BBC.

Det var en af de mest komplekse separationsprocesser, der nogen sinde er blevet gjort. Det siger velgørenhedsorganisationen, som stod bag den, Gemini Untwined, som blev grundlagt af netop Noor Ul Jeelani i 2018.

De siamesiske tvillinger efter operationen. Til venstre ligger Bernardo, og til højre er det Arthur. Ved deres side står forældrene Adriely og Antonio Lima.
De siamesiske tvillinger efter operationen. Til venstre ligger Bernardo, og til højre er det Arthur. Ved deres side står forældrene Adriely og Antonio Lima. Foto: AFP PHOTO / Rio de Janeiro STATE HEALTH DEPARTMENT / ARTHUR PEREIRA
Vis mere

Han sagde, at for første gang nogensinde havde kirurger i forskellige lande – blandt andet i Great Ormond Street Hospital i London – båret hovedtelefoner og opereret i det samme 'virtuelle realitetsrum' som de andre.

Tvillingerne, som det hele handlede om, havde i alt syv operationer. Kirurgerne brugte mere en 27 timer på den afsluttende operation, og der var flere end 100 medicinske hjælpere 'virtuelt til stede'.

Til nyhedsbureauet PA sagde Jeelani: »Det er vidunderligt. Det er virkeligt stort at se anatomien og lave kirurgien, før man i virkeligheden sætter børns helbred på spil.

På nogle måder betragtes disse operationer, som de hårdeste, der kan udføres. Og at lave dem i virtuel reality er noget som hører til mand-på-Mars ting.«

Deres hoveder var vokset sammen, Bernardo og Arthur Lima.
Deres hoveder var vokset sammen, Bernardo og Arthur Lima. Foto: AFP PHOTO / GEMINI UNTWINED
Vis mere

Tvillingerne kommer sig fint på hospitalet oven på operationen. De skal tilbringe yderligere seks måneder med at rehabilitere sig.

Operationen var Noor Ul Jeelanis sjette separationsoperation hos Gemini Untwined. Han har tidligere opereret siamesiske tvillinger fra Pakistan, Sudan, Israel og Tyrkiet.

Bernardo og Arthur er næsten fire år gamle. De er de ældste craniopagustvillinger – det er tvillinger, hvor hjernen er vokset sammen – der er blevet skilt ad.

En ud af omkring 60.000 fødsler resulterer i siamesiske tvillinger. Kun fem procent af disse er craniopagus.

Sådan ser de ud efter operationen, Bernardo og Arthur Lima.
Sådan ser de ud efter operationen, Bernardo og Arthur Lima. Foto: Gemini Untwined & Instituto Estadual do Cerebro Paulo Niemeyer / Handout via REUTERS
Vis mere