Da Serhiy Perebyinis endelig fik en opdatering fra lokationsappen, vidste han med det samme, at noget var galt.

'Kyivs Kliniske Hospital nummer syv,' stod der på mobiltelefonens skærm.

Som en sikkerhedsforanstaltning kunne han følge med i, hvor hustruen Tetiana befandt sig, fordi hun sammen med parrets to børn var i færd med at flygte fra de russiske bombardementer ved hjemmet uden for Kyiv.

Serhiy Perebyinis blev for alvor bekymret. Han ringede til sin hustru. Han ringede til sin 18-årige søn, Mykyta. Han ringede til sin niårige datter, Alisa.

Tatiana Perebeinis blev 43 år.
Tatiana Perebeinis blev 43 år. Privatfoto/Facebook

Ingen svarede.

Bare en halv time senere kunne han læse på Twitter, at en familie var blevet dræbt i byen Irpin, da en russisk mortérgranat var slået ned nær en gruppe af flygtende ukrainere på en bro. Der gik kun yderligere få minutter, inden der på det sociale medie dukkede et billede op fra de pågældende sted.

»Jeg kunne genkende bagagen, og det var sådan, jeg fandt ud af det,« siger Serhiy Perebyinis til New York Times.

Tetiana Perebyinis var søndag morgen død. Det samme var Mykyta og Alisa – og den 26-årige frivillige Anatoly Berezhnyi, der hjalp familien i forsøget på at flygte.

Mykyta Perebeinis blev 18 år.
Mykyta Perebeinis blev 18 år. Privatfoto/Facebook

Mortergranaten var slået ned bare små ti meter borte, og de fire civile ukrainere var døde på stedet.

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj har i denne uge refereret til familiens tragiske død, da han dundrede mod de russiske styrker.

»De prøvede bare at komme ud af byen. De forsøgte at flygte. Hele familien. Hvor mange familier er ikke døde på den måde i Ukraine?« sagde han og fortsatte:

»Det er ikke noget, vi vil tilgive. Det er ikke noget, vi vil glemme. Vi vil straffe alle, der har begået grusomheder i denne krig.«

Alisa Perebyinis blev 9 år.
Alisa Perebyinis blev 9 år. Privatfoto/Facebook

Serhiy Perebyinis var ikke selv med i søndags, da resten af familien forsøgte at komme væk fra de russiske bombninger, der også havde ødelagt hjemmet uden for Kyiv.

Han befandt sig i stedet 700 kilometer mod øst, hvor han siden midt i februar havde opholdt sig i hjembyen Donetsk hos sin covid-19-syge mor. På grund af den russiske invasion kunne han ikke komme ud af byen igen.

En fotograf fra New York Times var tilfældigvis til stede, da mortergranaten slog ned i Irpin. Det hele blev filmet, og det mener Serhiy Perebyinis nu er vigtigt.

Han vil ikke selv tie.

Serhiy Perebyinis kunne kende kufferterne, da han så billeder fra Irpin.
Serhiy Perebyinis kunne kende kufferterne, da han så billeder fra Irpin. Oleksandr Ratushniak

»Hele verden skal vide, hvad der skete,« siger den ukrainske mand. Han har også valgt at posere med de billeder af Tetiana, Mykyta og Alisa, som også optræder i denne artikel:

»Hele min familie døde i det, som de kalder en 'særlig militæroperation', og som vi kalder krig. De kan gøre, hvad de vil med mig, jeg har ikke mere at miste.«

Tetiana Perebyinis forældre var også med i Irpin i søndags. De overlevede. Det samme gjorde hundene Benz og Cake, der befandt sig en transportkasse og på den måde blev beskyttet mod den eksploderende mortérgranat.

Kun en gang i interviewet med New York Times bryder Serhiy Perebyinis ud i tårer. Det er, da han erindrer den sidste korte samtale, han lørdag aften havde med sin hustru, som han blev gift med i 2001.

»Jeg sagde til hende, at jeg var ked af, at jeg ikke kunne passe på hende. Jeg har forsøgt at tage mig af én person, og det betyder, at jeg ikke kan beskytte dig,« siger han:

»Hun sagde: 'Bare rolig, jeg skal nok komme ud'.«