USA's tidligere præsident Donald Trump er anklaget for at opildne til urolighederne ved Kongressen 6. januar.

Anklageskriftet i rigsretssagen mod USA's tidligere præsident Donald Trump er natten til tirsdag dansk tid blevet overdraget til Senatet af medlemmer fra Repræsentanternes Hus.

Trump er anklaget for at opildne til de dødelige uroligheder, da urostiftere 6. januar stormede Kongressen i Washington D.C.

I anklageskriftet står der blandt andet, at Trump i den forbindelse "begik alvorlig kriminalitet og overtrådte forfatningen ved at opildne til vold mod den amerikanske regering".

I alt fem personer mistede livet under stormløbet.

Anklageskriftet blev afleveret personligt under en formel procession gennem kongresbygningen fra Repræsentanternes Hus og ind i Senatet.

Her deltog blandt andet embedsmænd fra Huset og ni demokrater, der skal fungere som anklagere i sagen.

Rigsretssagen i Senatet ventes at begynde 9. februar.

Undervejs skal alle Senatets 100 medlemmer fungere som en slags nævninger, der skal tage stilling til, om Trump har forbrudt sig mod præsidentembedet.

Bliver han dømt, kan det betyde, at Trump aldrig kan stille op som præsident igen. Men det forudsætter en ny afstemning i Senatet.

I alt ti republikanere tilsluttede sig Demokraterne, da Repræsentanternes Hus 13. januar stemte for at indlede endnu en rigsretssag mod Trump.

I Senatet har Demokraterne brug for støtte fra mindst 17 republikanere for at få Trump dømt, da det kræver mindst to tredjedeles flertal at erklære ham skyldig.

Både Republikanerne og Demokraterne har 50 pladser i Senatet.

Muligheden for at få Trump erkendt skyldig ser dog relativt lille ud, da den tidligere præsident stadig nyder stor opbakning i sit parti.

Demokraten Patrick Leahy, der er det længst siddende medlem i Senatet, siger mandag, at han skal lede rigsretssagen.

Den opgave varetages normalt af USA's højesteretspræsident, men når den anklagede ikke længere er præsident, går opgaven videre til en senator.

Flere republikanere har allerede protesteret mod rigsretssagen. De mener, at den forbryder sig mod landets forfatning, fordi Trump ikke længere er præsident.

Det argument er dog blevet afvist af Demokraterne.

Trump blev i februar sidste år frikendt ved en anden rigsretssag, hvor han blandt andet var anklaget for magtmisbrug.

Det er første gang i USA's historie, at en præsident skal for en rigsret for anden gang. Trump er også den første præsident til at skulle for en rigsret efter at have forladt embedet.

/ritzau/Reuters