Selvom det går dårligt for Rusland: Sådan kan Putin erklære sejr i Ukraine

Det går ikke Ruslands vej i Ukraine.

Fremgangen på slagmarken er enten stoppet, eller også foregår den i sneglefart og med voldsomme tab. På op mod 1000 døde, sårede og savnede soldater om dagen. 

Trods dødvandet kan den russiske præsident Vladimir Putin dog godt trække sig fra krigen som sejrherre.

Det mener i hvert fald den norske oberstløjtnant Palle Ydsteby, der har talt med den norske avis Nettavisen.

Forklaringen skal blandt andet findes i det ordvalg, som Vladimir Putin bruger.

For her fire et halvt år efter fuldskalainvasionen af Ukraine, insisterer han stadig på at kalde krigen for ‘en militær specialoperation’.

Og det har ifølge oberstløjtnanten betydning for hans handlemuligheder.

»I slutningen af marts 2022 gik den daværende forsvarsminister, Sergej Sjojgu, på tv og erklærede uden at blinke, at Rusland havde opnået det, de ønskede i det nordlige Ukraine, og derefter trak man sig tilbage derfra for at koncentrere sig om Donbas,« fortæller Palle Ydsteby til Nettavisen. 

Dermed blev fortællingen en anden end den, der var virkeligheden. For i krigens første måneder forsøgte Rusland at indtage den ukrainske hovedstad, Kyiv, men militærkolonnerne blev stoppet af det ukrainske militær.

Så reelt var der tale om en tilbagetrækning , men det var ikke sådan, det blev ‘framet’. Istedet blev det ifølge Palle Ydsteby beskrevet som et vellykket felttog, selvom Rusland mistede titusindvis af soldater. 

Ifølge Ydstebø vil det tage Rusland mange år og koste hundredtusindvis af  liv at overtage kontrollen med de områder, der stadig kontrolleres af Ukraine.

Og så konstaterer han, at Ruslands mål med krigen i Ukraine har varieret gennem årene. Det har handlet om at fjerne det 'nazistiske regime' i Kyiv, selvom Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er af jødisk afstamning. 

Andre gange har den russiske forklaring været, at landet skulle demilitariseres, ligesom det også har handlet om at befri etniske russere, der bor i Ukraine.

At argumenterne har varieret, åbner op for en slags nødudgang for Putin, mener Ydstebø.

»Med den samme logik, som Sergej Sjojgu (den daværende forsvarsminister, red.) brugte i 2022, kan Kreml når som helst erklære, at målene for operationen er nået. De kan finde på lige, hvad de vil. F.eks. hævdede de, at de har svækket Ukraines militære kapaciteter, erklære sejr og pakke sammen. De ved udmærket godt, at ingen vestlige eller ukrainske styrker vil forfølge dem ind over den russiske grænse,« siger han ifølge Nettavisen.

Han understreger dog, at det vil være en stor opgave for det russiske propagandaapparat at sælge en tilbagetrækning som en sejr til befolkningen, men det er ikke helt umuligt.

»Da operationen i Ruslands egen propaganda fremstilles som en forsvarskrig mod et aggressivt Vesten anført af USA og Nato, kan regimet hævde, at de afslutter operationen for at skabe et bedre udgangspunkt for den større konflikt,« siger oberstløjtnanten.

Han mener desuden, at målet med krigen nu også er magtelitens overlevelse forstået som blandt andet Vladimir Putin og det stenrige oligarker.

Selvom den russiske propaganda fremfører forskellige begrundelser for krigen mod Ukraine, mener Ydstebø, at målet er tydeligt.

»Hvis de (magteliten, red.) risikerer at miste magten ved at fortsætte krigen i Ukraine, er kontrollen i Kreml vigtigere for dem end Ukraine. I et sådant styre er det kun magten i sig selv, der legitimerer, at de har magten. De tænker på deres egne positioner, rigdom og paladser. Det er her nødudgangen kommer ind: De kan bruge bagdøren, fremlægge en lang begrundelse for, at målene er nået, trække sig ud og fortsætte deres regime på hjemmebanen,« siger Palle Ydsteby.