Et selskab har ansøgt om at opføre atomreaktorer ved Barsebäck uden for Malmø.

Det skriver den svenske regering i en pressemeddelelse.

Det er selskabet Nordic Baseload Power, som har ansøgt om statsstøtte til to såkaldte kogendevandsreaktorer. De skal generere 2500 megawatt.

Selskabet sigter ifølge nyhedsbureauet TT mod, at den første reaktor kan være i drift "i god tid før 2035", forudsat at de nødvendige tilladelser gives senest i 2029.